Når man ser de mange tilbud tilgængelige på en dag som Black Friday, kan det være let at blive begejstret. Så meget man kan få for så meget færre penge. Men desværre er det også en dag, hvor man let kan tabe besindelsen og miste flere penge, end man havde regnet med uden at drage specielt meget gavn af sine køb. For at undgå eller begrænse dette kan det være en god idé at forstå, hvorfor ivrigheden opstår til at begynde med. I samarbejde med Blackfredagstilbud.dk

Den hurtige og langsomme hjerne

Der er to overordnede måder, hvorpå hjernen tænker, og de bliver almindeligvis kaldt for hurtig, henholdsvis langsom tænkning. Den langsomme tænkning er den mere krævende bevidste tænkning, hvori man tager sig god tid til at overveje, hvad der er den rette beslutning.

Modsat den hurtige tænkning som er automatisk og benytter sig af adskillige tænkningsmæssige genveje. Er man ved at styrte over en kløft med sin bil, er det for eksempel denne tænkning, der får en til hurtigt at vende om. Desværre for dig der ønsker at spare penge, er den ikke begrænset til liv eller død situationer, men kan kunstigt blive frembragt af marketing tricks.

Det lokkende ved begrænset udbud

Dag til dag uden at være specielt opmærksom på det, registrerer hjernen automatisk potentielt gode tilbud. På en dag som Black Friday er der som oftest et hav af tilbud, som udelukkende finder sted på samme dag. Med tanken om at tilbuddet udløber snart, skabes et hastværk.

Tanken om et begrænset lager får folk til at værdige potentielle køb mere end ellers, da der er en frygt for at gå glip af noget vigtigt. At misse en god kilde til mad kunne engang på savannen betyde en nært forestående død, men er blevet hængende i moderne tid, selv hvis man sjældent sulter. Når man øjner et særligt godt tilbud, vil hjernen tage forskud på glæden ved at eje tilbudsobjektet.

Man dagdrømmer om, hvor meget bedre end liv vil være med denne ting, men også hvor meget værre ens liv ville være, hvis man fortsat ikke havde tingen. Disse negative tanker bliver til en stærk motivation til at gå i butikken. Denne tabsaversion forstærkes yderligere af mediernes lokkende retorik som tilbudsfeber, eventyrsalg, shop-amok og lignende.

Udnyttelsen af flokmentalitet

Som mennesker ønsker vi oftest ikke at blive holdt uden for, selv hvis man ikke er så social til at begynde med. Er begivenheder som Black Friday noget, som hyppigt tales om blandt dem, man sammenligner sig med, forstærkes frygten for at gå glip af noget. Eftersom en udstødelse af gruppen evolutionært kunne betyde ens død er flokmentaliteten en særligt stærk motivator.

Få den langsomme tænkning på banen

En måde at dæmpe sin købemani på er ved at stoppe op og tænke. Et trick, man kan benytte sig af, er at se på varens aktuelle pris snarere end, hvad man sparer og overveje, hvorvidt man ville have købt varen, hvis dette var dens standardpris.